I Vestergade bor helt almindelige børn, der har helt almindelige forældre, som holder helt almindelige katte – og dog…

Beboerne i nummer otte har kun lige til dagen og vejen. Her er ingen fine fletninger, ingen blanke ballerinasko, ingen stilfulde silkeskjorter. Huset revner, vinduerne rådner og katten Grimme Gorm har lopper, men her i nummer otte sætter man pris på livet, solen, duften af kaffe og nybagt kage. Ungerne er sprælske og påhitsomme, de har nemlig sommerferie og så kan alt jo ske.

Ved siden af i nummer ti har piben en anden lyd. Der er økonomien og facaden i top, men humøret er til gengæld helt i bund. Børnene keder sig ualmindelig meget, alle er ualmindelig sure, Gurli Von Gyldengren herser ualmindelig meget rundt med alt og alle og hr. Gyldengren er helt ualmindelig underkuet.

De to ejendomme er adskilt af et gammelt faldefærdigt plankeværk, som nu og da braser sammen til stor opstandelse og postyr. Når det sker, kan det nok være, at Gurli Von Gyldengren kommanderer mændene til at få rejst plankeværket i en vis fart, for ”uf!” og ”fy da føj da!”

Hos de handlende i Vestergade går det også op og ned – måske mest ned. Købmand Ferdinand og hans døve kone Flora sælgersandelig ikke ret meget og de faste kunder forventer at få på klods. Grønthandler Leif Løgtop forsøger at holde humøret oppe og skindet på næsen, som man siger, men det er ikke nemt, når kartoflerne er brune og porrerne grønne.

Pludselig en dag sker der noget helt usædvanligt. Puk dukker op og flytter minsandten helt alene ind i en tom lejlighed i nummer otte. Puk er en god pige med et varmt hjerte, en stor livsappetit og en gevaldig nysgerrighed. Puk undrer sig og spørger: ”Hvorfor hjælper I ikke hinanden? Hvorfor leger I ikke sammen? Og hvorfor står det gamle plankeværk dér?”

Verden bliver vendt helt op og ned, så nu er der for alvor Virvar i Vestergade.

Palle Post får nok at se til. Vera Vognmand får nok at lave. Ungerne får nok at gøre. Gurli Von Gyldengren får bare nok. Sikke et virvar!